Der sker i disse år store ændringer
på det danske el-marked. Der er åbnet op for af overskydende
strøm kan leveres/sælges til det offentlige net.
Hvor nødstrøm tidligere har været en passiv sikkerhedsinvestering for ejeren, er den nu et aktiv, der årligt indbringer en standby betaling, eller en driftsbetaling for ydet kW, eller en kombination af begge.
For leverance af forsyning til nettet, skal nødstrømsanlæg være i stand til at synkroniser ind på nettet, samt have cos.phi regulering og elektronisk regulator på dieselmotoren.
De fleste anlæg kan ombygges til at opfylde disse krav.
Ved valg af nyt anlæg, skal man for den fremtidige situation, endvidere være opmærksom på ændrede vedligeholdelsesomkostninger, idet der i ovenstående aftaler vil indgå en driftstid, som ligger ud over nødstrøms driften.
De anlægs typer, der er født til opgaven, er udlagt som baseload nød-elværker.
For et normalt nødstrøms anlæg, vil ydelsen være udlagt for meget få driftstimer pr. år. Når et anlæg skal køre i længere tid, ved en fastlagt belastning, beregner diesel motor fabrikanterne en anden maksimal ydelse, udlagt for konstant varmeafgivelse fra forbrændingen, og de heraf afledte krav til smøring. Den belastning der udlægges for en sådan last er typisk kun ca. 70 - 80% af den last anlæg må køre med som varierende nødstrømsbelastning.
Ejerne skal være opmærksomme på disse belastningskrav, ved indgåelse af aftale med elselskaberne. Ejere bør endvidere kontrollere med de lokale miljø myndigheder, hvor mange timer anlægget må køre pr. år, før der opstilles skærpede krav til støj og udstøds emissioner.
Ved nyanskaffelse, vil det være tilrådeligt, at tage højde for forventede emissionskrav. I dag er der ingen emissions krav til nød dieselanlæg, da disse forventes at køre mindre end 500 timer pr år. Vi forventer i fremtiden at der defineres krav til disse anlæg, iht. TA - luft normen.
Mange anlæg opfylder i dag disse krav, det er blot et spørgsmål om at vælge rigtigt fra starten.
Som anlægsleverandør, ser vi mange fordele i den udvikling der nu er i gang. Ejerne får en løbende indtægt, anlæggene bliver belastet og kører formentligt oftere end det sker i dag, og denne drift vil betyde forbrug af dieselolie, og dermed udskiftning af den dieselolie der opbevares for nødstrømsanlæggene. Der er flere steder noteret problemer med ”dieselpest” i tankanlæg, p.g.a. for lang lagertid i tankene, sådanne problemer forventes afhjulpet med den nye udvikling. Når et nødstrømsanlæg indgår som et aktiv, vil der endvidere være større fokus på vedligeholdelsestilstanden af disse anlæg. En udvikling vi hilser velkommen.
Cummins Power Generation har gennem mange år ligget helt i front med udvikling af anlæg og elektroniske styresystemer, som netop tager hensyn til ovennævnte driftsformer.
Samtidig er Cummins Power Generation en af de største indenfor Generatoranlæg til alle typer drift, det være sig nødstrømsanlæg, Prime power Anlæg eller kontinuerlige Baseload anlæg
Hvor nødstrøm tidligere har været en passiv sikkerhedsinvestering for ejeren, er den nu et aktiv, der årligt indbringer en standby betaling, eller en driftsbetaling for ydet kW, eller en kombination af begge.
For leverance af forsyning til nettet, skal nødstrømsanlæg være i stand til at synkroniser ind på nettet, samt have cos.phi regulering og elektronisk regulator på dieselmotoren.
De fleste anlæg kan ombygges til at opfylde disse krav.
Ved valg af nyt anlæg, skal man for den fremtidige situation, endvidere være opmærksom på ændrede vedligeholdelsesomkostninger, idet der i ovenstående aftaler vil indgå en driftstid, som ligger ud over nødstrøms driften.
De anlægs typer, der er født til opgaven, er udlagt som baseload nød-elværker.
For et normalt nødstrøms anlæg, vil ydelsen være udlagt for meget få driftstimer pr. år. Når et anlæg skal køre i længere tid, ved en fastlagt belastning, beregner diesel motor fabrikanterne en anden maksimal ydelse, udlagt for konstant varmeafgivelse fra forbrændingen, og de heraf afledte krav til smøring. Den belastning der udlægges for en sådan last er typisk kun ca. 70 - 80% af den last anlæg må køre med som varierende nødstrømsbelastning.
Ejerne skal være opmærksomme på disse belastningskrav, ved indgåelse af aftale med elselskaberne. Ejere bør endvidere kontrollere med de lokale miljø myndigheder, hvor mange timer anlægget må køre pr. år, før der opstilles skærpede krav til støj og udstøds emissioner.
Ved nyanskaffelse, vil det være tilrådeligt, at tage højde for forventede emissionskrav. I dag er der ingen emissions krav til nød dieselanlæg, da disse forventes at køre mindre end 500 timer pr år. Vi forventer i fremtiden at der defineres krav til disse anlæg, iht. TA - luft normen.
Mange anlæg opfylder i dag disse krav, det er blot et spørgsmål om at vælge rigtigt fra starten.
Som anlægsleverandør, ser vi mange fordele i den udvikling der nu er i gang. Ejerne får en løbende indtægt, anlæggene bliver belastet og kører formentligt oftere end det sker i dag, og denne drift vil betyde forbrug af dieselolie, og dermed udskiftning af den dieselolie der opbevares for nødstrømsanlæggene. Der er flere steder noteret problemer med ”dieselpest” i tankanlæg, p.g.a. for lang lagertid i tankene, sådanne problemer forventes afhjulpet med den nye udvikling. Når et nødstrømsanlæg indgår som et aktiv, vil der endvidere være større fokus på vedligeholdelsestilstanden af disse anlæg. En udvikling vi hilser velkommen.
Cummins Power Generation har gennem mange år ligget helt i front med udvikling af anlæg og elektroniske styresystemer, som netop tager hensyn til ovennævnte driftsformer.
Samtidig er Cummins Power Generation en af de største indenfor Generatoranlæg til alle typer drift, det være sig nødstrømsanlæg, Prime power Anlæg eller kontinuerlige Baseload anlæg